27-08-2025 Informationsmøde

Referat

Mødedato: 27. august 2025 Tidspunkt: kl. 18.30

Mødested: Skottegårdsskolen

Til stede: Afdelingsbestyrelse afd. 112, beboere, Henriette Dybdal Canar Sinuz ApS, Julie W. Nicolaisen Mole Arkitekter, Casper Skou chef for byggeri og vedligehold AAB, Hans A.K. Nygaard Chefcontroller AAB

Referent

Peter Ditmar Jensen

Regnskabschef

Direkte tlf.: +4533760411

Mobil nr.: +4524981119

E-mail: pdj@aab.dk

Sagsnummer: S2025-01776

Dokument nummer: D2025-341545

Dato: 28. august 2025

 

Afd. 112 – Referat af informationsmøde 27.08.2025

Der afholdtes informationsmøde for beboeren vedrørende fremtidssikrende projekt.

I første forslag er de akutte nødvendige arbejder, hvilket vil medføre en huslejestigning på ca. 80%. Medtages øvrige nødvendige arbejder er stigningen i husleje på ca. 97% i forhold til nuværende niveau. AAB har udarbejdet en model, hvor huslejestigningen sker over længere tid og endelig fastsættes ca. 10 år efter lånet til vedligeholdelse er optaget.

Byggeperioden forventes at ligge i 2026/2027.

 

Der var spørgsmål til byggesagen vedrørende:

Sålbænke? – Svar: det er umiddelbart ikke nødvendigt at udskifte sålbænke, selv om vinduer skiftes.

Hulmurs- og gavlisolering? – Svar: i forbindelse med radiator- og vinduesudskiftning ville det give rigtig god mening også at udføre hulmurs- og gavlisolering. Det er dog ikke prioriteret, da det ikke er en akut opgave og ville betyde yderligere huslejestigning.

Radiatorer? – Svar: Der udskiftes radiatorer og laves en varmeteknisk beregning af om radiatorerne kan dække hele lejligheden. Det vil betyde bedre varmekomfort og samtidig sammen med udskiftning af utætte vinduer måske give mulighed for at spare på varmeregningen.

Vinduer? – Svar: Beboerne bliver involveret ved valg af vinduer

Altandøre tofløjede? – svar: I forslag er der en forventning om altandøre skal være tofløjede.

Der var beboere, der ikke mente det alle steder var muligt. Udskiftningen vil ske i dialog med beboere.

Altaner skydevinduer? – Svar: det er muligt men umiddelbart ikke med i projektet.

Nogle beboere udtrykte ønsker om flere og andre vedligeholdelse og forbedringstiltag. I det nuværende forslag er kun medtaget de mest akutte og nødvendige opgaver. Skulle alle ønsker medtages ville huslejestigningen blive meget større, og det vurderes ikke at være muligt på nuværende tidspunkt.

Der er ikke planlagt genhusning i byggeperioden. Hvis beboerne ønsker en model med genhusning, vil udgiften under alle omstændigheder skulle dækkes af projektet – og dermed af afdelingens egne beboere gennem huslejestigning. Når beboerne godkender projektet, godkender de samtidig de gener, der følger med undervejs. I samarbejde med den kommende rådgiver vil administrationen dog gøre alt for, at generne under byggeriet bliver så små som muligt. Hvis man i en periode ikke kan bruge sit toilet, vil der blive opstillet toilet- /badevogne, og for beboere med særlige behov (fx dårligt gående) findes der selvfølgelig en løsning.

Flere beboere udtrykte bekymring for, om det ville være muligt for dem at blive boende med så stor en huslejestigning, og i sidste ende om det ville være muligt at leje ud. AAB vil prøve at hjælpe på mulige måder, og har netop lavet en økonomisk model, hvor huslejestigninger sker i mindre trin, så beboerne har mulighed for at finde løsninger på deres boligsituation om nødvendigt.

Stemmer beboerne nej til forslagene, så vil det være AAB´s øverste myndighed, som ansvarlig for boligernes tilstand, der træffer beslutning om det fremtidssikrende projekt.

Skriv til os

+45 33 76 01 00